Åbne eller lukkede opfølgende spørgsmål: hvad bruger du, og hvornår?

Når din gæst har svaret, står du ved et lille vejskel. Du kan stille et åbent opfølgende spørgsmål som 'Hvad lå der bag den beslutning?', eller et lukket og afklarende som 'Var det før eller efter sommerferien?'. Begge dele er opfølgning, men de gør forskellige ting ved samtalen. På kurset kalder vi det at uddybe i stedet for at gentage, og netop her ser vi, at mange deltagere vælger efter instinkt frem for efter formål.

I denne artikel sammenligner jeg de to former side om side. Jeg skriver som instruktør i forberedelse og struktur, så mit blik er især rettet mod, hvad du kan nå at have klar på dit oplægsark, før kameraet kører. Målet er ikke at kåre en vinder én gang for alle, men at give dig en tydelig regel at falde tilbage på, når tiden er knap.

Et åbent opfølgende spørgsmål inviterer gæsten til at fortælle mere med egne ord. Det passer godt, når du vil forstå motiver, erfaringer eller baggrund, og når seerne har brug for en forklaring frem for et faktum. Styrken er, at gæsten selv vælger, hvad der er vigtigt, og du får ofte et svar, du ikke havde forudset.

Prisen er tid og kontrol. Et åbent spørgsmål kan give et langt svar, der skubber din tidsplan, og en nervøs gæst kan svare vagt. Derfor øver vi det i små trin: først at lytte efter ét ord i svaret, som du kan tage fat i, og derefter at formulere spørgsmålet kort. Jo kortere dit spørgsmål er, desto mere plads får gæstens tanke, og desto lettere er det for dig at skære ind, hvis svaret løber.

• Hvad lå der bag det valg?
• Kan du fortælle mere om den situation?
• Hvordan oplevede du det dér?

Det lukkede opfølgende spørgsmål beder om en bestemt oplysning: et tidspunkt, et sted, et ja eller nej. Det er værdifuldt, når et svar er uklart, når en påstand skal præciseres, eller når du skal holde klokken. Et godt lukket spørgsmål kan redde en samtale, der er ved at flyde ud i generaliteter, uden at du virker skarp.

Faren er, at det bliver et forhør. Gentagne lukkede spørgsmål giver korte svar og en stiv stemning, og gæsten kan komme til at føle sig målt snarere end lyttet til. Det er også her, mange begyndere havner, fordi lukkede spørgsmål føles trygge at skrive ned på forhånd. Jeg anbefaler, at du bruger dem som et værktøj til at rette ind, ikke som samtalens grundform.

• Var det før eller efter ændringen?
• Taler du om hele perioden eller kun den sidste del?
• Så du siger, at planen blev udskudt?

Stil dig selv ét spørgsmål, mens gæsten taler: mangler seeren en forståelse eller en præcisering? Mangler de forståelse, så vælg det åbne. Mangler de en præcis oplysning, så vælg det lukkede. Den tommelfingerregel kan du huske, selv når lyset er varmt og redaktionen sender et signal i øret.

Et andet pejlemærke er tiden. Har du rigelig plads før næste overgang, giver det åbne mere. Er klokken din begrænsning, er et kort lukket spørgsmål ofte det ærlige valg. Lyt også til tonen: er gæsten spændt, kan et enkelt lukket spørgsmål give ro og en nem succes, og bagefter åbner du. Det handler om rækkefølge, ikke om enten eller.

På oplægsarket anbefaler jeg to kolonner til hvert emne. I den ene skriver du et åbent opfølgende spørgsmål, og i den anden et lukkende, som du kan bruge, hvis svaret bliver tåget. Du behøver ikke formulere mere end ét af hver pr. emne; resten finder du ved at lytte. Overskuelighed slår fuldstændighed, når du skal kigge ned på arket i et splitsekund.

Skriv desuden et nøgleord pr. emne i margenen, så du har noget at gribe til, hvis hukommelsen svigter. Under øvelserne i studiet lader vi deltagerne bytte ark og stille hinandens spørgsmål, og det afslører hurtigt, om et spørgsmål er for langt eller for uklart. Ret det og prøv igen, indtil formuleringen kan siges i ét åndedrag.

• Én åben og én lukket opfølgning pr. emne
• Et nøgleord i margenen
• Marker, hvor du må skære, hvis tiden slipper op

Start med det åbne, og hold det lukkede i baglommen. Det åbne spørgsmål giver samtalen liv og viser, at du har lyttet; det lukkede bruger du, når et svar skal samles op eller præciseres. Den rækkefølge fungerer for de fleste voksne, der træner moderation, fordi den lærer dig at give plads, før du tager den tilbage.

Undgå at lade et af de to blive din vane i alle situationer. Øv dig i at skifte bevidst, og vurder bagefter, hvad der virkede. I de første uger vil det føles langsomt, men efter nogle øvelser sidder valget næsten af sig selv. Det er den slags solide vaner, kurset er bygget til at give dig.