Fem fejl i ordstyring og hvordan du undgår dem

Den mest udbredte fejl i taletid er, at ordet går til den, der tager det. I en samtale med tre eller fire deltagere bliver den mest ivrige hurtigt den, der taler mest, mens de mere afdæmpede gæster trækker sig. Som moderator opdager du det ofte for sent, fordi det føles som en naturlig samtale, mens du er midt i den.

Når du øver dig i kurset, starter vi med en enkel vane: før samtalen begynder, skriver du deltagernes navne på dit oplægsark og sætter en streg ved hver gang, nogen får ordet. Det ser mekanisk ud, men efter få øvelser mærker du skævheden længe før stregerne viser den.

Du behøver ikke ramme en perfekt fordeling. Målet er, at ingen gæst sidder tilbage med en følelse af ikke at være blevet inviteret ind. En rolig invitation, som 'Anne, du har lyttet med, hvad tænker du?', gør mere end en lang forklaring om reglerne.

Tag også højde for, at nogle gæster svarer kort og andre bruger lang tid på at komme frem til pointen. Det er ikke din opgave at udjævne temperamenterne, men at sørge for, at begge slags får plads til at bidrage.

• Skriv deltagernes navne på oplægsarket
• Sæt en streg, hver gang nogen får ordet
• Inviter den stille gæst ind ved navn

Mange nye moderatorer venter for længe med at afbryde, fordi de er bange for at virke uhøflige. Resultatet er, at en gæst fortsætter i fem minutter, mens de andre mister tråden, og du til sidst må gribe ind med et brat 'tak, vi må videre'. Det virker mere afvisende end en tidlig, venlig afbrydelse.

Et bedre greb er at afbryde ved et naturligt åndedrag og anerkende det, der blev sagt, før du flytter ordet. Du kan sige: 'Det er en vigtig pointe, jeg vil gerne høre, hvad Lars mener om den.' Så mærker gæsten, at afbrydelsen er en del af samtalen og ikke et forsøg på at lukke ham ned.

Træn også din krop. Et let løftet blik og en lille bevægelse med hånden kan gøre afbrydelsen næsten usynlig, især når du sidder over for gæsten. Jesper arbejder med netop de små signaler i kamera- og stemmeøvelserne.

Hvis du alligevel kommer til at afbryde midt i en sætning, så sig det højt og giv ordet tilbage. En kort undskyldning er sjældent pinlig, og den viser seerne, at du tager gæsten alvorligt.

• Afbryd ved et naturligt åndedrag
• Anerkend pointen, før du flytter ordet
• Giv ordet tilbage, hvis du afbrød for tidligt

Neutralitet går sjældent i stykker med et brag. Den slides langsomt: et løftet øjenbryn, et 'ja, selvfølgelig' til den ene gæst og et kort 'okay' til den anden. Seerne lægger mærke til det, selv når du selv synes, du holder balancen.

Prøv at lytte til dine egne optagelser fra øvelserne og notér, hvordan du reagerer på forskellige svar. De fleste opdager, at de har et mønster: de nikker mere til dem, de er enige med, og de stiller uddybende spørgsmål til dem, de er uenige med. Det er helt menneskeligt, men det er netop dét, du kan træne dig fra.

Et brugbart værktøj er at bruge samme formulering til alle, når du opsummerer: 'Så du siger, at ...' i stedet for 'Det er jo rigtigt, at ...'. Opsummeringen viser, at du har lyttet, uden at du tager parti.

Tænk også på dit tonefald, når du stiller kritiske spørgsmål. Et spørgsmål kan lyde nysgerrigt eller anklagende alt efter betoningen, og du kan øve dig i at holde den samme rolige linje uanset gæst.

• Brug samme opsummeringsformel til alle
• Lyt til egne optagelser og find dit mønster
• Hold betoningen ens i kritiske spørgsmål

Taletid handler ikke kun om fordelingen mellem gæster, men også om rammen. Når du ikke holder øje med uret, ender du med at skære den sidste gæsts bidrag ned eller afslutte midt i en tanke. Begge dele gør samtalen dårligere, end den kunne have været.

Brug oplægsarket til at lægge små tidsmærker ind: hvornår skal åbningen være færdig, hvornår skifter I emne, og hvornår begynder du at afrunde. Camilla viser, hvordan du kan nøjes med tre eller fire mærker i stedet for at planlægge hvert minut, så du stadig har plads til det uforudsete.

Aftal desuden et enkelt signal med produktionen, så du ikke skal kigge direkte på uret midt i en sætning. Et diskret tegn fra en kollega er langt mere naturligt end et blik ned i papirerne.

Når tiden alligevel presser, så sig det ærligt til gæsterne: 'Vi har to minutter tilbage, så jeg vil gerne have et kort svar fra hver af jer.' Det er ikke et nederlag, men en tydelig ramme.

• Sæt tre eller fire tidsmærker på oplægsarket
• Aftal et diskret signal med produktionen
• Sig højt, når tiden er ved at slippe op

Mange bruger al forberedelsen på spørgsmålslisten og ingenting på vejen mellem spørgsmålene. Så bliver ordstyringen improviseret netop de steder, hvor samtalen er mest sårbar, nemlig når én gæst er færdig, og en anden skal tage over.

Skriv en enkelt sætning til hver overgang på dit ark. Den behøver ikke at blive sagt ordret, men den giver dig en tråd at gribe fat i. 'Det bringer os videre til noget, du nævnte før' er et eksempel, der virker i mange samtaler, fordi det binder gæsternes bidrag sammen.

Øv dig på at bruge gæstens egne ord, når du skifter. Så oplever gæsten, at du har lyttet, og samtalen føles som én sammenhængende bevægelse i stedet for en række separate interviews.

Hold forberedelsen enkel. Et ark med emner, navne og få overgangssætninger er mere nyttigt end ti sider med færdige spørgsmål, du alligevel ikke kan huske i situationen.

• Skriv én overgangssætning pr. skift
• Brug gæstens egne ord, når du går videre
• Hold arket kort og læsbart

Ingen af de fem fejl forsvinder helt, og det er heller ikke meningen. Selv rutinerede moderatorer glemmer at invitere den stille gæst eller overskrider tiden. Forskellen er, at de hurtigt opdager det og retter op uden at gøre det til en stor sag.

Det hjælper at gentage de samme små øvelser over tid. Efter hver øvelse i kurset gennemgår vi optagelsen sammen og leder efter ét konkret forbedringspunkt, ikke ti. Det gør det overskueligt, og du kan tage punktet med ind i næste runde.

Vær også tålmodig med dig selv. Taletid og ordstyring bygger på små, gentagne valg, og de sætter sig i kroppen gennem øvelse. Kurset lover ikke, at du bliver perfekt, men du får en række solide vaner, som du kan bruge i møder, debatter og oplæg.

Tag gerne dit oplægsark med til næste samtale, du skal lede, også uden for kurset. Det er den enkleste måde at se, om dine nye vaner holder uden for øvelseslokalet.