Hvad et opfølgende spørgsmål egentlig er, og hvad det ikke er

Et opfølgende spørgsmål er et spørgsmål, du stiller på baggrund af det, din gæst netop har sagt. Det er ikke næste punkt på din liste, og det er ikke en omformulering af det, du allerede har spurgt om. Det tager et enkelt ord, en vending eller en antydning fra svaret og beder om lidt mere.

I kurset hører jeg ofte deltagere sige, at de ikke har tid til at tænke sig om, mens gæsten taler. Det er forståeligt. Men et opfølgende spørgsmål kræver ikke geni, kun at du lytter med hele opmærksomheden og tillader dig selv en lille pause, før du åbner munden.

Man kan sammenligne det med en trappe. Dit første spørgsmål fører gæsten op på første trin, og det opfølgende fører videre op, i stedet for at sende gæsten tilbage til bunden for at starte forfra.

Hvis du spørger: Hvorfor valgte du netop den løsning? og gæsten svarer, at det var billigst og hurtigst, så er et gentagende spørgsmål: Så det var altså på grund af prisen? Gæsten har lige sagt det, og seeren får intet nyt.

Et uddybende spørgsmål ville være: Hvad var det, der gjorde hurtigheden så vigtig for jer? Nu skal gæsten give en grund, et eksempel eller en fortælling, og det er netop dér, samtalen får indhold.

Tommelfingerreglen, jeg giver på kurset, er enkel: Kan svaret på dit spørgsmål findes i det, der lige blev sagt, så er spørgsmålet overflødigt. Kræver svaret, at gæsten tænker videre, har du formentlig ramt rigtigt.

• Gentagelse bekræfter, uddybning åbner
• Tag fat i ét konkret ord fra svaret
• Undgå at spørge om noget, der allerede er besvaret

Aktiv lytning handler om at holde øje med de steder, hvor gæsten selv lægger spor ud. Det kan være et ord, der bliver betonet, en sætning, der afbrydes, eller et eksempel, som gæsten nævner i forbifarten og straks forlader igen.

Mange moderatorer lytter med halvdelen af hovedet, fordi den anden halvdel planlægger næste spørgsmål. Det er den mest almindelige årsag til, at samtaler føles stive. Når du har dine noter klar på forhånd, kan du slippe dem og være til stede.

Jeg beder deltagerne skrive ét nøgleord ned undervejs, ikke hele sætninger. Ordet bliver din snor tilbage til svaret, og det gør det langt lettere at formulere et spørgsmål, der hører sammen med det sagte.

Du behøver ikke en stor værktøjskasse. Få åbninger dækker det meste: Kan du sige lidt mere om det? Hvordan så ud i praksis? Hvad mener du helt præcist med det ord? Alle tre peger tilbage på gæstens egne ord og skaber ingen ny retning.

Vær opmærksom på spørgsmål, der kun kan besvares med ja eller nej. De afslutter ofte et emne i stedet for at åbne det. Prøv i stedet at begynde med hvordan eller hvad, som giver gæsten plads til at fortælle.

Hold også spørgsmålet kort. Et opfølgende spørgsmål på tre ord virker ofte bedre end et på tredive, fordi det efterlader gæsten i førersædet og ikke dig.

• Kan du sige lidt mere om det?
• Hvad skete der så?
• Hvad mener du helt præcist med det?

Det mest almindelige fejltrin er at følge op på noget, der fører væk fra samtalens formål. Gæsten nævner en sidebemærkning, og du kaster dig over den, fordi den er spændende, men dermed mister du tråden og tiden.

Et andet er at stille opfølgende spørgsmål i en tone, der lyder som mistillid. Samme ord kan lyde nysgerrige eller anklagende, afhængigt af stemmeføringen. I neutral moderation skal tonen være åben og rolig, uanset hvad svaret var.

Til sidst: følg ikke op på alt. Et par velvalgte opfølgninger i en samtale er bedre end et efter hvert svar, som får det hele til at ligne et forhør.