Hvordan ved jeg, at en samtale slutter til tiden uden at virke jaget?

Næsten hver gang vi mødes med nye kursister, kommer det samme spørgsmål tidligt: hvordan holder jeg tiden uden at virke stresset? Det er et godt spørgsmål, fordi det rummer to bekymringer på én gang. Den ene handler om klokken, den anden om, hvordan man kommer til at lyde, når man kigger på den.

Svaret er ikke, at du skal blive hurtigere. Svaret er, at du skal vide på forhånd, hvor samtalen står, når halvdelen af tiden er gået, og hvad der skal være sagt, før du begynder at afslutte. Så bliver klokken et støttepunkt og ikke en trussel.

I øvelserne på kurset i Holbæk starter vi derfor altid med at skrive tre tidspunkter på oplægsarket, før nogen siger et ord.

Mange kigger på uret for sjældent og så pludseligt, at det ses. Prøv i stedet at lægge en fast vane ind: et blik ved hvert emneskift. Så er der en naturlig grund til blikket, og seerne opdager det ikke.

I studiet har du ofte et ur i synsfeltet eller et signal fra produktionen. Aftal på forhånd, hvad signalet betyder, og hvor du forventer at få det. Når du kender aftalen, behøver du ikke gætte.

Under øvelserne lader vi kursisterne bruge et lille nedtællingsur. Det virker banalt, men det flytter opmærksomheden fra bekymring til rytme. Efter få gange bliver blikket kort og roligt, og du begynder at mærke, hvor lang et minut egentlig er.

• Et blik pr. emneskift er nok
• Aftal signaler med produktionen
• Øv med et synligt nedtællingsur

En overgang er et lille løfte til den, der lytter: nu forlader vi dette, og her kommer det næste. Den bedste form er en kort sætning, der samler det sagte og peger fremad. Du behøver ikke gøre den klog, kun tydelig.

En typisk fejl er at skifte emne midt i gæstens sætning. Vent på et naturligt punktum, og tak kort. Hvis gæsten ikke stopper, kan du løfte blikket, nikke og bruge hendes sidste ord som bro til dit næste spørgsmål.

På kurset øver vi overgange som ordpar: et afsluttende ord om det gamle emne og et indledende ord om det nye. Skriv dem på oplægsarket, så du ikke skal opfinde dem i øjeblikket. Over tid bliver de din egen stemme, ikke en formel.

Planlæg aldrig samtalen helt ud til sidste sekund. Læg en bufferzone ind, gerne et til to minutter, som du kan bruge, hvis noget tager længere tid, eller som du kan give tilbage, hvis det går hurtigt.

Det betyder også, at du skal vide, hvad der kan skæres. Markér på arket et spørgsmål, du gerne dropper, og et, du kun stiller, hvis der er tid. Så føles en forsinkelse som et valg og ikke som et nederlag.

Mange kursister mærker en markant ro, når de første gang har en bevidst reserve. Du behøver ikke fylde tiden, og du behøver ikke jage den. Du kan lytte, for du ved, at planen kan tåle et par uventede svar uden at vælte.

• Reserver et til to minutter
• Markér et spørgsmål, der kan udgå
• Markér et, der kun stilles ved ekstra tid

Slutningen er det, seerne husker. Begynd derfor at afslutte, mens der stadig er et par minutter tilbage. Sig højt, at I nærmer jer slutningen, og giv gæsterne mulighed for et sidste ord, helst på ti til femten sekunder hver.

Efter de sidste ord samler du i to korte sætninger: hvad blev vi klogere på, og hvad kan lytteren tage med sig. Undgå nye emner her, og undgå at undskylde for tiden. En rolig tak er stærkere end en hurtig opremsning.

Vi øver afslutninger mange gange i forløbet, ofte tre i træk med samme samtale, men forskellig længde. Det lærer dig at trække i og slippe tråden uden at miste tonen. Efter nogle uger kan de fleste afslutte på sekundet uden at kigge ned.

Du behøver ikke et studie for at træne tid. Sæt en køkkentimer til otte minutter, vælg et emne og tal om det med en ven eller til en telefon, der optager. Ræk tre fingre i vejret, når halvdelen er gået, og begynd at afslutte ved sidste minut.

Lyt til optagelsen bagefter og noter kun to ting: hvor mærkede du tiden, og hvor lød overgangen kantet. Ret ét punkt ad gangen. Gentag øvelsen med et nyt emne dagen efter.

Det er den slags små, gentagne trin, vi bygger kurset på. Du får ikke et job af det, men du får en vane, der gør dig roligere i enhver samtale, hvor nogen venter på, at du skal lede.

• Otte minutter, ét emne, én optagelse
• Ét forbedringspunkt pr. forsøg