Nyt i pensum: flere øvelser i tid og overgange

Efter flere hold i Holbæk kunne jeg se et mønster. Deltagerne var godt på vej med åbning, gæster og spørgsmål, men samtalen løb løbsk til sidst, fordi ingen havde styr på tiden. Det er ikke et tegn på manglende evner. Det er bare en færdighed, der kræver sin egen træning, ligesom stemmen eller kropssproget.

Derfor har vi udvidet modulet Tid og overgange. Det fylder nu flere af kursets øvelsesgange end tidligere, og vi har flyttet det længere frem i forløbet, så du kan bruge det i alle de øvrige øvelser. Du lærer at se klokken som en makker og ikke som en trussel, og det ændrer hele din ro i studiet.

Du starter med at øve tidsfornemmelse uden ur. Jeg beder dig tale i et minut og gætte, hvor lang tid der er gået, så du mærker forskellen mellem det, der føles langt, og det, der er langt. Derefter introducerer vi ur og nedtælling, så du kan sammenligne dit gæt med virkeligheden.

Herfra bygger vi videre med skift mellem emner og afslutninger, der lander til tiden. Alle øvelserne foregår som praktiske studieøvelser, hvor en fra holdet er gæst og en anden holder tiden. Du roterer mellem rollerne, så du både prøver at lede og at modtage ledelse.

• Tidsfornemmelse uden ur og med nedtælling
• Skift mellem emner uden at miste tråden
• Afslutninger der rummer en kort opsamling
• Enkle signaler til produktionen om resttid

En overgang er den lille sætning, der siger til seeren, at nu skifter vi spor. Den skal være kort, og den skal knytte det gamle til det nye. Mange begynder med at sige for meget, fordi de er nervøse for tavsheden. I øvelserne lærer du i stedet at lade en overgang bestå af ét led, der samler op, og ét, der peger fremad.

Vi arbejder med en lille overgangsmodel på dit oplægsark, hvor du skriver tre mulige bindeled ned på forhånd. Under optagelsen vælger du det, der passer, i stedet for at opfinde noget på stedet. Det giver ro og gør, at du kan lytte til gæsten, mens du planlægger næste skridt.

En god afslutning kræver, at du begynder at lande i god tid. Vi øver at give et tidligt tegn til dig selv, når der er omkring to minutter tilbage, og at vælge, hvilke spørgsmål der må vente. Det er et ærligt valg, og det er en del af ledelsen af samtalen.

Du øver også at takke gæsten, samle de vigtigste pointer i to sætninger og pege på det, der kommer bagefter. Jesper hjælper med stemmen, så afslutningen lyder rolig og ikke forhastet. Selv når tiden er knap, kan du slutte med en rolig stemme, og det kan trænes.

Tiden er ikke kun dit ansvar. I studiet giver produktionen dig signaler om, hvor meget der er tilbage, og du skal kunne læse dem uden at miste blikket fra gæsten. Vi øver enkle håndtegn og aftalte ord, så en kollega kan sige til dig, at du skal runde af, uden at seeren mærker det.

Før hver øvelse aftaler holdet signalerne, ligesom man ville gøre før en rigtig optagelse. Det lærer dig at tale kort med produktionen om forventninger, og det er en vane, du får gavn af i alle sammenhænge, hvor du leder et møde eller en debat.

Kurset lover ikke job, og modulet gør dig ikke til en færdig studievært. Men du får en tydelig metode til at planlægge og holde tiden, og du får vaner, der virker, også når du står foran et publikum uden kamera. Mange deltagere fortæller, at de efter modulet sover bedre før et oplæg.

Du skal ikke have nogen forudsætninger ud over lysten til at øve. Tag gerne dit eget oplægsark med, så Camilla kan hjælpe dig med at bygge tidsplanen ind i det. Resten finder vi sammen, trin for trin, i et roligt tempo.

• Ingen forudsætninger ud over lysten til at øve
• Medbring et oplægsark, du allerede har