Sådan stiller du opfølgende spørgsmål, der får gæsten til at uddybe

Det mest almindelige problem ved opfølgende spørgsmål er ikke, at man mangler gode formuleringer. Det er, at man allerede er i gang med at tænke på det næste punkt på listen, mens gæsten stadig taler. Resultatet er et spørgsmål, der enten gentager det, gæsten lige har sagt, eller springer til noget helt andet.

På kurset øver vi derfor først det stille håndværk: at give gæsten hele opmærksomheden i de sekunder, svaret varer. Du lægger pennen let til side, holder blikket roligt og lader et svar lande, før du vurderer, hvad det rummer.

En enkel vane hjælper mange: skriv ét eller to nøgleord ned undervejs, ikke hele sætninger. Nøgleordene er dit råmateriale til det næste spørgsmål. Hvis du kun skriver ord, der allerede står på dit ark, har du sandsynligvis ikke lyttet, men bekræftet din plan.

Det kræver øvelse at stole på, at samtalen bærer, selv når du ikke har hele næste spørgsmål klar. Men netop den tillid gør, at gæsten oplever sig hørt, og at seerne følger med i en rigtig samtale.

• Skriv nøgleord, ikke hele sætninger
• Hold blikket på gæsten, mens svaret lander
• Vent et par sekunder, før du taler igen

Et svar indeholder næsten altid mere end én tråd. Din opgave er at vælge den, som seerne har mest brug for at få uddybet. Kig efter tre slags steder: et ord gæsten selv fremhævede, en påstand uden begrundelse og en pause eller et tøven, hvor der tydeligt lå mere.

Et hurtigt filter kan være at spørge dig selv, hvad en nysgerrig, men uvidende tilskuer ville undre sig over lige nu. Det er sjældent det mest spidsfindige spørgsmål. Oftest er det et enkelt hvordan eller hvorfor, der peger på noget, gæsten allerede har nævnt.

Camilla fra kurset lader deltagerne øve med korte optagelser, hvor de stopper efter hvert svar og skriver tre mulige veje videre. Derefter vælger de én og begrunder valget. Øvelsen viser hurtigt, at der næsten altid er flere gode veje, og at det er helt i orden kun at tage én.

Husk også, at du ikke behøver at følge den dybeste tråd, hvis tiden er knap. Et opfølgende spørgsmål kan lige så godt afklare et uklart begreb, så resten af samtalen bliver lettere at følge.

• Ord gæsten selv fremhævede
• Påstande uden begrundelse
• Steder hvor gæsten tøvede

Når du har valgt tråden, skal spørgsmålet formes. Hold det kort. Et langt spørgsmål med to eller tre bisætninger giver gæsten lov til at vælge den letteste del og springe resten over. Ét spørgsmål ad gangen er en god tommelfingerregel.

Åbne spørgsmål, der begynder med hvordan, hvad eller hvilken, giver gæsten plads til at forklare. Spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej, lukker ofte samtalen, medmindre du vil have en klar afklaring. Prøv også at undgå at lægge svaret i munden på gæsten.

En god formulering bygger direkte på gæstens egne ord. Hvis gæsten sagde, at det var en uventet beslutning, kan du spørge: hvad gjorde den uventet for dig? Det viser, at du har lyttet, og det giver gæsten et konkret sted at starte.

Vi træner deltagerne i at sige spørgsmålet højt tre gange med forskellige ordvalg og mærke, hvilken version der falder naturligst. Efter nogle uger bliver det mærkbart lettere at ramme en kort, ren formulering uden at tøve.

• Ét spørgsmål ad gangen
• Brug gæstens egne ord som udgangspunkt
• Undgå at foreslå svaret i spørgsmålet

Opfølgende spørgsmål går oftest galt på tre måder. Den første er ekkoet: du omformulerer bare det, gæsten sagde, med et spørgsmålstegn på. Seerne får ingen ny viden, og gæsten kan kun gentage sig selv.

Den anden er det tilsyneladende uddybende spørgsmål, der i virkeligheden er en lille tale. Du fortæller din egen opfattelse og slutter med et nå, ikke? Gæsten får lidt at arbejde med, og samtalen skifter fokus fra gæsten til dig.

Den tredje er springet, hvor du ignorerer svaret og går videre til næste punkt for at holde tempoet. Det virker effektivt, men gæsten mærker det, og det svækker tilliden til resten af samtalen.

Et nyttigt værktøj er at spørge dig selv, før du taler: tilføjer mit spørgsmål noget nyt, eller beder det gæsten sige det samme igen? Svaret er som regel tydeligt. Efter lidt træning sker kontrollen næsten automatisk, og du opdager selv, når et spørgsmål er på vej ud i en af de tre grøfter.

• Ekkoet: samme svar med spørgsmålstegn
• Den lille tale forklædt som spørgsmål
• Springet forbi det, gæsten netop sagde

Nu hvor efteråret gør det let at blive indendørs, kan du træne uden studie. Find en kort samtale, en radiosamtale eller en optagelse af en ven, der fortæller om noget, og stop efter hvert svar. Skriv nøgleordene ned, og skriv derefter tre mulige opfølgende spørgsmål.

Vælg ét af de tre og sig det højt. Spørg dig selv, om det bygger på det, der blev sagt, om det er kort, og om det er åbent. Hvis ikke, så skriv det om en enkelt gang og sig det igen.

Gentag øvelsen med fem svar i træk. Du vil mærke, at du i begyndelsen vælger det mest oplagte spørgsmål, men at du hen mod slutningen begynder at se mere interessante veje. Det er lyttemusklen, der arbejder.

Gem dine noter fra hver omgang. Når du ser tilbage efter nogle uger, kan du let få øje på mønstre: måske spørger du altid hvorfor, eller måske glemmer du at spørge efter eksempler. Den viden er værd at tage med ind i næste øvelse.

• Stop efter hvert svar og skriv nøgleord
• Skriv tre mulige spørgsmål, vælg ét
• Gem noterne og kig efter dine egne mønstre

Opfølgende spørgsmål er en vane, ikke et talent. De første forsøg føles ofte stive, og nogle gange kommer spørgsmålet et sekund for sent. Det er helt normalt, og det gode er, at forbedringen kommer gennem små, gentagne øvelser frem for store spring.

Kurset lover ikke, at du bliver en færdig studieværd. Men du får et solidt udgangspunkt: en måde at lytte på, en enkel måde at vælge tråd på og en kort formulering, du kan stole på, også når du er nervøs.

Prøv at nøjes med at forbedre ét element ad gangen. Én uge kan handle om at lytte uden at planlægge. Næste uge om at holde spørgsmålet kort. På den måde bygger du dygtighed op uden at føle, at du skal kunne alt på én gang.

Og husk, at en god samtale ikke måles på, hvor mange kloge spørgsmål du stiller, men på, om gæsten får lov at forklare sig, og seeren forstår lidt mere, end før samtalen begyndte.