Tjekliste før du vælger dit næste opfølgende spørgsmål

Når en gæst har sluttet et svar, har du omkring to sekunder til at beslutte, hvad der sker nu. De fleste af os fylder pausen med det første, der falder os ind. Det giver ofte et spørgsmål, der gentager det, gæsten lige har sagt, eller et, der trækker samtalen væk fra det, seerne lige begyndte at interessere sig for.

En tjekliste lyder stift, men den virker stik modsat. Når de få punkter sidder i hukommelsen, bliver du roligere, fordi du ved, hvad du leder efter. På kurset øver vi listen i små trin, først på papir og siden foran kameraet, indtil den kører i baggrunden.

Her i den mellemste del af efteråret begynder mange nye hold at øve samtaler om aktuelle emner. Det er et godt tidspunkt at lære at lytte før man spørger, for emnerne er friske, og der er rigeligt at tage fat i.

Det lyder banalt, men det er det punkt, der oftest går galt. Hvis du allerede har næste spørgsmål klar på arket, lytter du kun halvt. Prøv at skrive én nøgleformulering ned fra gæstens svar, mens vedkommende taler, og brug netop den som udgangspunkt.

I vores øvelser sidder en medkursist som observatør og markerer, hvornår moderatoren kigger ned i sine noter i stedet for på gæsten. Det er et ærligt billede, og de fleste bliver overrasket over, hvor ofte det sker.

Når du har fanget en formulering, spørg dig selv, om gæsten selv lagde vægt på den. Et ord, der blev sagt langsommere eller med en lille pause før, er ofte et ord, der er værd at følge.

• Skriv ét ord eller én vending ned, ikke hele svaret
• Kig på gæsten, når du vælger retning
• Vent et halvt sekund, før du taler

Et opfølgende spørgsmål skal give noget nyt. Hvis gæsten allerede har sagt, at hun var nervøs, hjælper det ikke at spørge, om hun var nervøs. Spørg i stedet, hvad der skete i kroppen, eller hvornår hun først mærkede det. Så får seeren et lag mere.

En enkel prøve er at sige spørgsmålet stille for dig selv og tænke: kan gæsten svare med ja eller nej? Så er det som regel for lukket. Begynd hellere med hvordan, hvad eller hvornår, og undgå at pakke tre spørgsmål ind i ét.

Camilla bruger i sine forberedelsesøvelser en lille regel: ét spørgsmål, én tanke, ét punktum. Det lyder strengt, men det giver gæsten ro til at svare ordentligt.

• Kan spørgsmålet besvares med ja eller nej?
• Giver det gæsten noget nyt at fortælle?
• Er det kun ét spørgsmål?

Selv et godt spørgsmål kan være det forkerte, hvis det trækker væk fra aftalen. Du har en ramme for samtalen, og seerne har fået at vide, hvad den handler om. Spørg dig selv, om dit næste spørgsmål bringer dig nærmere eller længere væk fra det.

Det betyder ikke, at du aldrig må gå på sidespor. Nogle gange er sidesporet det mest levende i hele udsendelsen. Men så skal du vælge det bevidst og vide, hvordan du kommer tilbage.

Her er klokken din ven. Hvis der er meget tid tilbage, kan du tillade dig en lille omvej. Hvis der er få minutter, må du være mere stram. Det øver vi sammen med tidsstyringen, så du lærer at mærke forskellen.

• Hvilken tid har jeg tilbage?
• Kan jeg komme tilbage til hovedsporet bagefter?

Tonen i et spørgsmål kan sige mere end ordene. Et ”Hvorfor gjorde du nu det?” kan lyde som en anklage, mens ”Hvad fik dig til at vælge den vej?” åbner for en forklaring. Forskellen ligger i stemmeføringen og i, om dine øjenbryn følger med.

Jesper arbejder meget med netop det: at bevare en rolig, åben stemme, også når du er uenig. Vi optager korte klip, hvor du stiller det samme spørgsmål tre gange med forskellig tone, og så lytter vi sammen.

Neutral betyder ikke kold. Du kan være varm og samtidig undlade at tage parti. Det handler om at vise, at du er interesseret i gæstens tanke, ikke i at få ret.

• Sig spørgsmålet højt med to forskellige toner
• Hold skuldrene nede og blikket roligt

Mange moderatorer skynder sig videre, fordi en pause føles som en fejl. I virkeligheden er en kort stilhed ofte det, der får gæsten til at sige det vigtigste. Giv den tre sekunder, før du træder ind, og se, hvad der sker.

Det kræver øvelse, fordi kroppen vil fylde rummet. Vi træner det ved at tælle stille i hovedet, mens en medkursist tænker sig om. De fleste opdager, at pausen fra deres side føles langt længere, end den er for seeren.

Når du kan lade stilheden stå, bliver dine opfølgende spørgsmål færre og bedre. Du behøver ikke at spørge hele tiden, hvis du har lyttet godt nok.

• Tæl til tre i stilhed
• Læg mærke til, om gæsten fortsætter af sig selv